Fodboldlinjen

Der er et tæt samarbejde med Randers Ungdomsskole omkring udvikling af fodboldlinjen. Randers Ungdomsskole støtter linjen økonomisk og med trænere.

Fodboldlinjen

Fodboldlinjen startede for 8 år siden med 20 elever på Rismølleskolen og har så siden udviklet sig eksplosivt til at rumme 350 elever fra 7 af de 19 folkeskoler i Randers Kommune.

Fodboldlinjen i Randers Kommune er den største i Danmark. Med sine 350 elever fordelt på 7 skoler, og med 8 trænere og 2 undervisere. På linjen går piger og drenge fra 6. til 9. kl.

Fodboldlinjen er for alle. Eleverne bliver niveaudelte, således at alle får noget ud af træningen.

Træningen foregår dels om morgenen fra kl. 6.15-7.45, dels som eftermiddagstræning fra 13-15, afhængigt klassetrin.

Træningen foregår på 5 anlæg i Randers Kommune, nogle steder på kunstgræs, andre på græsbaner.

Eleverne kommer fra følgende skoler i skoleåret 2018/2019:

  • Vestervangsskolen – 6.-9. kl.
  • Hobrovejens skole – 6 kl.
  • Nørrevangsskolen – 7.-9. kl.
  • Østervangsskolen – 6. kl.
  • Grønhøj skolen – 7.-9. kl.
  • Tirsdalens skole – 7.-9. kl.
  • Rismølleskolen – 6.-9. kl.

Eleverne fra 6. kl. på Vestervangsskolen og Hobrovejens skole træner sammen, da Hobrovejens skoles elever skal gå på Vestervangsskolen fra 7. kl.

Det samme gør sig gældende for elever på Østervangsskolens 6. kl. og Rismølleskolens 6. kl., da Østervangsskolens elever skal gå i 7 kl. på Rismølleskolen.

Elever fra 9. klasserne kan efterfølgende fortsætte på HHX og søge ind på Sport Leadership, som viderefører juniorlederuddannelsen/træneruddannelsen på gymnasieniveau.