Udbytte
Afdelingen for Tværgående Opgaver benytter sig af forskellige gennemgående redskaber og perspektiver, som har til formål at sikre ensartethed og kvalitet i tilgang og arbejdsmetode.
Disse redskaber og perspektiver er derfor en grundlæggende del af arbejdet i afdelingen.
Det omhandler følgende:
- 4MAT – som den didaktiske tilgang, som sikrer at læring forankres og kvalitetssikres. Ved at bruge 4MAT sikres et fælles afsæt, samt en ensartet kommunikation i processerne, projekterne og produkterne fra Tværgående Opgaveløsning.
- Troværdighed, involvering og originalitet – som Randers Ungdomsskoles værdier. Vi holder hvad vi lover, vi involverer gerne forskellige interessenter og vi vil gøre en forskel.
- Brugerinvolvering og situationsfornemmelse – hvor deltagerne involveres i processen. Vi er af den overbevisning at deltagernes omstændigheder og kontekst er afgørende for et optimalt læringsudbytte og resultat.
Vi er derfor generel og principiel anerkendende i vores møde med andre mennesker. - Vi forsøger at være lyttende, spørgende, afklarende og tilpasningsvillige i vores metodik.
Før
Formålet med processen før forløbet, er gennem dialog at afklare, forventningsafstemme og rammesætte den pågældende arbejdsopgave.
Udbyttet af forløbet er følgende:
- En afklaring af opgaven, eventuel i form af en arbejdskontrakt.
- Information til ungdomsskoleorganisationen – ungdomsskolelederen og ungdomsskoleledelsen.
- Opfølgning på erfaringer, informationer og argumentation – således vi i fællesskab tænker grundigt over projektets kontekst.
Forløb
- Rammesætning af møde.
- Afklarende møde med samarbejdspartnerne.
- Oplæg til afklaring/kontrakt.
- Godkendelse af afklaring/kontrakt fra ungdomsskoleleder og/eller udbyder.
- Videreformidling af information.
Under
Formålet med processen under forløbet er at indfri og leve op til den udarbejdede afklaring/kontrakt.
Udbyttet af forløbet er følgende:
- Konkret oplæg til forløb af proces/projekt/produkt.
- Brugerinvolvering – hvor deltagerne skal føle sig betydningsfulde i forløbet.
- Informationsforpligtigelse overfor eventuel udbyder og deltager(e), såfremt kontrakten ikke indfries.
- Opmærksomhed og overvejelser i forhold til at kombinere teori med praksis.
Indhold
Afklarende møde med involverede parter for at skabe rapport og kende udgangspunktet. Dette gøres gennem nysgerrighed, samt en spørgende og undrende tilgang. Målet er at kende deltagernes ståsted i forhold til afklaringen/kontrakten.
Fagligt forløb gennem processtyring – fagligt indhold og/eller projektarbejde.
Ved processer søges forankring af dagens indhold – herunder processen og læringsudbyttet.
Hvad var det mest lærerige? Hvad var det mest motiverende? Hvornår vil du bruge det?
Efter
Formålet med processen efter forløbet er afslutningen i forhold til deltagerne/produktet og udbyderen, hvor udbyttet forankres.
Udbyttet af forløbet er følgende:
- De involveredes/deltagernes evaluering af forløbet.
- Opsamling på forløb og produkt – eventuelt overlevering af produktet – herunder forløb, evaluering og anbefalinger til udbyderen.
- Intern opgørelse af forløbet, timeforbrug, økonomi, effekt, transferværdi, forankring.
Indhold
Evaluering af forløb med de involverede – individuelt og i gruppesammenhænge.
Afdelingen for Tværgående Opgaver udarbejder evaluerings- og dokumentationsmateriale i processammenhænge.
Overlevering til eventuel udbyder. Hvordan ser situationen eventuelt ud efter 6 måneder? Nye behov?