Randers Fælleselevråd

Randers Fælleselevråd blev etableret i 2016, hvor vedtægterne blev udarbejdet i samarbejde mellem elever fra folkeskolerne i Randers, Børn & Skole forvaltningen og Danske Skoleelever.

Formålet med fælleselevrådet var at skabe et platform hvor elevernes holdninger kunne komme til udtryk, og som samtidig kunne sætte aftryk ift. at skabe et bedre skoleliv for alle elever i folkeskolen i Randers.

Randers Fælleselevråd mødes 8 gange om året, som udgangspunkt fra 9.00 til 13.30. Der tages afsæt i dagsordenen som er udarbejdet af formandskabet for Randers Fælleselevråd.

Randers Fælleselevråd varetages af en konsulent fra Børn & Skole forvaltningen og en medarbejder fra Randers Ungdomsskoles Center for Innovation og Kompetence, som har til opgave at støtte, klæde på og facilitere for eleverne.

Se mere om Randers Fælleselevråd på Facebook eller Instagram.

Tilgang 2018/2019

Efter opstarten af Randers Fælleselevråd (RFE) i efteråret 2016, er faciliteringen og kvalificeringen af arbejdet med RFE overgået til Randers Ungdomsskole, i samarbejde med Børn og Skole forvaltningen. Randers Ungdomsskole har arbejdet videre med rammerne og kvalificeringen af RFE, hvilket har resulteret i et anderledes setup og tilgang i skoleåret 2017/2018. Denne tilgang videreføres i 2018/2019 med nogle mindre justeringer.

Årshjul 2018/2019

For skoleåret 2018/2019 er der følgende indkaldelser til Randers Fælleselevråd:

Dato Indhold Deltagere
Onsdag d. 12/9, kl. 9.00-14.00 Første møde, herunder: introduktion til RFE, konstituering, inspirationsmøde for kontaktlærere, forventningsafstemning RFE, valg af repræsentanter til uddannelsessamarbejdet Elevrådsrepræsentanter, kontaktlærere, skolechef og udvalgsformand
Torsdag d. 4/10, kl. 9.00-14.00 (evt. heldagstur 8.00-20.00) Fokus på samarbejde og ideudvikling ift. projekter, herunder behov og ønsker fra de lokale elevråd Elevrådsrepræsentanter
Torsdag d. 8/11, kl. 9.00-14.00 Fokus på gruppedannelse, ideudvikling og skitsering af projekter Elevrådsrepræsentanter
Tirsdag d. 4/12, kl. 9.00-14.00 Projektarbejde i grupper Elevrådsrepræsentanter
Onsdag d. 16/1, kl. 9.00-14.00 Projektarbejde i grupper og kort status til skolechefen Elevrådsrepræsentanter
Torsdag d. 21/2, kl. 9.00- 14.00 Projektarbejde i grupper Elevrådsrepræsentanter
Onsdag d. 20/3, kl. 9.00-14.00 Projektarbejde i grupper og forberedelse til afsluttende præsentation Elevrådsrepræsentanter
Fredag d. 26/4, kl. 9.00-14.00 Præsentation, afslutning og fejring Elevrådsrepræsentanter, skolechef og udvalgsformand

Er der ændringer eller andre kommentarer til datoer eller andet, så kontakt gerne ungdomsskolen.