Medieværkstedet

Går du rundt med en filmskaber gemt i maven? På Kaosambassaden har du mulighed for at låne videoudstyr og redigere på husets computere. Du kan derudover også arbejde med grafik og billedredigering.

På Kaosambassaden kan du låne og bruge alt fra spejlreflekskameraer, filmlamper og videokameraer til green screen og shoulderrig.

Efter optagelserne er i hus, har du mulighed for at sidde ved Kaosambassadens hurtige computere og redigere din film i programmer som bl.a. DaVinci Resolve 16, Final Cut X, Adobe Premiere Pro CC og Adobe Aftereffects. Om det er allerførste gang, du laver en film, eller om du er en ørn til filmredigering, gør intet! Vi er med hele vejen fra start til slutprodukt til at guide og hjælpe dig med udstyret og programmerne.

På Kaosambassaden kan du også arbejde med grafik og billedredigering på vores computere.
Design plakaten eller kunstværket til dit næste projekt, forestilling, koncert eller fernisering - kun fantasien sætter grænser! Du har selvfølgelig også mulighed for at låne vores kameraer, lamper og studie til at tage de billeder, du gerne vil arbejde med.